Alle kvinder oplever et samspil af de forskellige hormoner og transmittere hver dag, men det til trods er der stadig kvinder, som oplever en lidt for lav appetit på sex. Men hvorfor har nogle kvinder problemer med nedsat sextrang? Og hvad kan de gøre for at øge den igen? Få mere at vide i denne artikel, hvor vi stiller skarpt på problemet.
Hvilken problematik kan opstå ved manglende sexlyst?
Døjer man som kvinde med en sænket trang til sex med sin partner, så kan det faktisk forvolde større problemer i parforholdet med tiden. Sex er et vigtigt aspekt i et parforhold, og hvis der skrues lidt for meget på stemningen på dette område, så kan det i værste fald ende i et brud eller sågar en skilsmisse.
Det er aldrig sjovt at være den i forholdet, som trækker sig fra sex. Og især ikke hvis man ikke har indsigt i, hvorfor man ikke har samme sexbehov som sin partner. Eller hvis man ligefrem ingen lyst har overhovedet. Vi kigger på de mest oplagte årsager til mangel på sexlyt i det følgende og vi belyser samtidig nogle mere subtile grunde til problemstillingen her.
Hvad skyldes nedsat sexlyst hos kvinder?
Den bagvedliggende årsag til neddæmpet libido hos kvinder kan være vidt forskellig fra kvinde til kvinde. Den kan have rod i noget fysisk, mentalt eller noget helt tredje, og det er altid en fordel at have skabt indsigt i problemet og eventuelt at have fået stillet diagnosen, før man reagerer på problemet.
Mistet sexlyst grundet overgangsalder
Kvinder når før eller siden en milepæl i deres liv, hvor kroppen ikke længere vil være i stand til at formere sig. Overgangsalderen eller menopause som det også hedder, har den effekt, at menstruationen ophører.
Denne periode kan afstedkomme fysisk og mentalt ubehag, svedeture, hedeture og generel uro. For de fleste kvinder er det en periode, man skal igennem, men for visse kan den tilstanden også afføde en dæmpet sexlyst. Den kan de få tilbage, når denne kropslige transitionsperiode er overstået, mens andre dog vil opleve fortsat nedsat sexdrive.
Ingen sexlyst efter opsætning af hormonspiraler
En hormonspiral kan også være årsag til den nedsatte lyst. Hormonbalancen i kroppen er nemlig til tider afgørende for, om man føler sig mentalt og fysisk tilpas i sin krop som kvinde. Det kan deraf også påvirke seksualdriften negativt, hvis der er ubalance i systemet. En ny spiral eller helt at droppe spiralløsningen kan her være svaret på problemerne.
Problematikker i parforholdet
Uenigheder eller ligefrem store skænderier med kæresten eller i ægteskabet kan have direkte indflydelse på sexaktiviteten mellem mand og kvinde eller i et lesbisk forhold. Homoseksuelle såvel som heteroseksuelle påvirkes negativt af dårlig stemning og rent mentalt vil det kunne blokere for lysten til sex. I større konflikter kan parterapi være en glimrende løsning for at komme til bunds for at få løst parforholdsknuden.
Psykiske problemer kan bevirke at du mangler sexlyst
Lider du af stress eller angst eller har du andre psykiske lidelser som for eksempel depression eller bipolaritet, så kan disse tilstande også spille kraftigt ind på motivationen og selve behovet for sex eller mangel på samme.
Medicinering af psykiske lidelser kan også have indvirkning på sexlysten. Noget psykofarmaka kan have den bivirkning, at det virker hæmmende på lysten til sex.
Grupperinger af medicin som kan sænke libidoen
|
Eksempler
|
Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere
|
Sertralin, fluoxetin
|
Tricykliske antidepressiver
|
Amoxapin, amitriptylin
|
Monoaminoxidase (MAO) hæmmere
|
Moclobemid
|
Fysiske problemer som årsag til dæmpet seksualdrift
Lystproblemer hos kvinder kan også skyldes noget medfødt fysisk eller noget fysisk, der er opstået i løbet af livet. Fedme eller overvægt kan skabe en blokade for seksuallysten, da man føler skam over sin fremtoning.
- Inkontinens kan også være et problem, der sænker lysten. Her er flovhed og skam ofte i vejen for et tilfredsstillende seksualliv med sin partner.
- Visse kvinder kan også lide under efterreaktioner fra operationer eller efter fødsel. Alle sammen parametre, der kan have negativ indflydelse på sexlysten. Måske har man ligefrem fysiske smerter i forbindelse med samlejet ovenpå operations-komplikationer.
- Sygdomme som diabetes har også vist sig at være et vigtigt element i nedsat sexlyst hos både mænd og kvinder. Sukkersyge kan eksempelvis skabe tørhed i skeden. Den tilstand kan både forvolde smerter og utryghed hos kvinden.
- Lider man af hyperglykæmi (høj glukosetal i blodet) vil man kunne opleve forandringer i nervebanerne, som ligeledes kan skabe komplikationer i sexlivet.
Seksuel trang eller mangel på samme under graviditet
Mange kvinder oplever ikke den store ændring i sexvaner på trods af graviditet. Men en gravid kvinde kan dog også opleve en dalende lyst til seksuelt samkvem med sin partner eller andre. Det er ret individuelt, hvordan det udspiller sig for hver kvinde.
Forskellige måder at øge sexlyst hos kvinder
Selvom du ikke lige føler dig i stødet, mærker det kødelige begær eller fornemmer passionen og trangen til sex, så er der naturligvis råd for det. Vi har fået belyst en række vigtige emner, der kan ligge til grund for den ikke-eksisterende sexlyst, men der er heldigvis også ting man selv kan gøre for at afhjælpe.
Bestil en tid hos lægen eller en psykolog
Mistænker du, at der kan ligge psykologiske motiver bag din nedsatte lyst til sex, så kan du med fordel søge en psykolog eller terapeut og få hjælp. På samme måde ville en tidsbestilling hos din praktiserende læge også være en god idé, hvis du fornemmer at der måske ligger fysiske skavanker bag som kan kræve behandlinger for at genvinde sexglæden. Måske ville en konsultation og undersøgelse hos en gynækolog være effektfuld.
Viagra til kvinder er også en løsning
Hvad gør man ved manglende seksuel lyst, hvis årsagen hverken er fysisk, psykisk eller noget medfødt? I så fald kan man ty til medicin på området. Der er nemlig forsket meget i både mænd og kvinders seksuelle drive, og der i dag udviklet effektiv medicin for at komme problemet til livs.
En stor eller større sextrang kan opnås ved indtag af piller som for eksempel Lovegra, der er skabt til formålet. Medikamentet indeholder det aktive stof sildenafil, der er medvirkende til at øge blodgennemstrømningen til kvindens kønsorganer. Det indtages kort før den seksuelle udfoldelse og vil derefter udfolde sin virkning.
Der findes også et alternativ, som hedder flibanserin (Addyi), men dette amerikanske præparat er endnu ikke godkendt i EU
Forskelle mellem Lovegra og Addyi
|
|
Lovegra (sildenafil)
|
Addyi (flibanserin)
|
Virkning
|
Booster blodgennemstrømningen til kønsområdet
|
Påvirker seksuallysten via en effekt på neurotransmittere
|
Mest almindelige bivirkninger
|
Hovedpine, ansigtsrødmen, svimmelhed
|
Svimmelhed, kvalme, søvnproblemer
|
Skal indtages
|
Efter behov (før sex)
|
Dagligt
|
Indikationer
|
Enhver form for seksuel dysfunktion hos kvinder
|
Hypoaktiv seksuel lystsforstyrrelse hos præmenopausale kvinder
|
"Kvinde Viagra" (Lovegra) kan købes uden recept (efter udfyldelse af et kort spørgeskema) på online apoteker.
Ændr din livsstil og dine kostvaner
Øg eller boost din sextrang ved at omlægge dine kostvaner. At spise sundt, varieret og grønt skaber øget sundhed. Du fremmer en bedre blodcirkulation, men du kommer også i bedre humør. Motion og sund mad skaber nemlig gode endorfiner, som igen producerer glæde og positive tanker i hverdagen.
-
Der er dog også visse madvarer, der ligefrem isoleret set menes at kunne forøge lysten til sex.
-
Nogle forskere mener, at chokolade kan virke seksuelt opmuntrende grundet stoffet phenylethylamin, som åbenbart skulle virke opkvikkende på seksualfronten.
-
Der tales også om en virkning ved fødevarer som østers og planter som eksempelvis ginseng.
Det er videnskabeligt bevist, at alkohol kan have en hæmmende effekt på seksuallysten hos kvinder og mænd, hvor mænd ligefrem kan opleve præstationsbesvær grundet alkoholens virkning på blodomløbet. Tobak er i den forbindelse heller ikke optimalt. Så drop gerne cigaretterne. Det vil også gavne både lunger, hjerte og hjerne.
Sidst men ikke mindst menes vitaminniveauet også at kunne spille ind på seksualdriften. Her er det især indtag af d vitamin som skulle være essentielt for at skabe fornyet sexbehov.